Af Vinterkonsulent Poul Henrik Due
Vejrforholdene i de nordiske lande, specielt om vinteren, gør at byggeri er forbundet med klimarelaterede problemer og risiko for forsinkelser, dårlig kvalitet, skader på materialer og konstruktioner samt dårligt arbejdsmiljø. Brug af totalinddækning løser eller reducerer disse problemer.
Brug af totalinddækning
Ved renoveringsprojekter anvendes inddækninger ofte, fordi det er et ”must” for at beskytte den eksisterende bygning mod vandindtrængning fra nedbør i projektperioden.
Ved nybyggeri er der flere muligheder for at beskytte byggeriet. Brug af totalinddækning må begrundes ud fra en cost/benefit-vurdering, hvor de faktiske omkostninger og besparelser indgår i beregningen. Andre effekter, som er vanskeligere at beregne, og hvor fordelen kommer andre aktører til gode end den der betaler for inddækning, bliver sædvanligvis ikke medtaget i regnestykket.
For at få den fulde nytte af inddækningen bør beslutningen om at anvende inddækning tages så tidligt i byggeprocessen som muligt. Dermed kan det tydeliggøres i forbindelse med licitationen. Entreprenørerne ved når de udregner deres tilbud, at deres medarbejdere kommer til at arbejde under tag og afgiver sine priser i henhold til en viden om at færre timer vil blive anvendt til ikke-produktive aktiviteter som midlertidige tildækninger, snerydning etc. Det vil også kunne tages med i betragtning, at arbejde under totalinddækning sker beskyttet af vejr og vind og faktisk resulterer i højere effektivitet og kvalitet.
Cost/benefit-model
Totalinddækninger er for dyre og besværlige at anvende – og så er løsningerne alt for dårlige! Dette er en meget almindelig holdning i byggebranchen, uanset om det drejer sig om bygherrer, rådgivere eller udførende. Men hvad ved vi egentlig?
- Hvem har nogensinde gennemført en detaljeret sammenligning af omkostningerne forbundet med brugen af en totalinddækning med det, det koster ikke at anvende totalinddækning?
- Er der nogen, der har udformet egentlige logistikplaner for anvendelse af totalinddækningen for at optimere eksempelvis materialehåndteringen?
- Har de enkelte beslutningstagere den fornødne indsigt i de løsninger, der findes på markedet i dag?
Er det helt urimeligt at antage, at svaret på disse spørgsmål vil være benægtende?
Det væsentligste problem er økonomien. Penge flytter holdninger! Derfor har det nordiske netværk udarbejdet første udgave af en cost/benefit-model for anvendelse af totalinddækning.
Modellen er opdelt i: 1. omkostninger forbundet med, at der ikke anvendes totalinddækning; og 2. omkostninger forbundet med brug af WPS. De omkostninger, der kunne være undgået ved anvendelse af totalinddækning, er opdelt i hovedpunkterne:
- Tab af effektivitet grundet vejrforhold
- Timer til gennemførelse af traditionelle vinterforanstaltninger
- Materialer og materiel til traditionelle vinterforanstaltninger
- Øgede omkostninger til udtørring og opvarmning
- Længere drift af byggepladsen.
Til fastlæggelse af omkostningerne ved brug af totalinddækning er der udarbejdet beregningsmodeller opdelt på: Opsætning og nedtagning, Leje, Vedligeholdelse og Ekstrapris for forstærkning af stillads. Herudover kan der indføjes øget besvær ved materialehåndteringen.
I modellen arbejdes med bedste, forventede og værste forhold – det vil sige effekten af de bedst tænkelige, forventelige eller værst tænkelige vejrforhold. Der er udarbejdet en detaljeret model, hvor der kan indføres data i alle kategorier (bedst, forventede, og værste forhold) og en simplificeret model med kun én kolonne.
De endelige resultater er omkostninger forbundet ved ikke at anvende WPS, omkostninger forbundet med anvendelse af WPS og forskellen.
Cost/benefit-modellen er i første omgang opbygget som et excel-regneark. En sådan model skal naturligvis efterprøves, for at man kan danne sig et fornuftigt indtryk af den. Interesserede kan henvende sig til Vinterkonsulenterne for Bygge og Anlæg.
