| Den 1. oktober 2004 | |
| Århus Kommune Borgmesterens Afdeling - Erhvervsafdelingen |
Notat vedr. konklusioner på rundspørge om det århusianske sæsonudjævningsinitiativ
Rapporten “Sæsonudjævning i bygge- og anlægsbranchen i Århus Kommune” blev i februar 2003 udsendt til samtlige af landets kommuner, relevante interesseorganisationer, virksomheder og myndigheder mfl. samt til medierne.
Metode
Med henblik på at følge op på rapporten er der blevet foretaget en rundspørge blandt landets 54 største kommuner, dvs. hvor indbyggertallet ligger over 20.000 indbyggere. Rundspørgens gennemførelsesprocent ligger på 98,1%, idet der ikke kunne indhentes data fra én kommune. Dermed er der tale om en relativ høj svarprocent. Rundspørgen er gennemført som telefoniske interview med en mellemstruktureret interviewguide (note 1).
Formål
Rundspørgens formål har været, dels at bringe fornyet fokus på mulighederne for at gennem-føre sæsonudjævning og dels at indhente oplysninger om kommunernes erfaringer med og overvejelser omkring sæsonudjævningsinitiativer. I forbindelse med rundspørgen er der blev udsendt 46 nye eksemplarer af rapporten “Sæsonudjævning i bygge- og anlægsbranchen i Århus Kommune” til navngivende personer i de enkelte kommuner.
Resultater
Mod forventningen er kommunernes indbyggertal ikke en afgørende parameter for, om der foregår sæsonudjævning i en given kommune. Den umiddelbare forventning var ellers, at større kommuner, som alt andet lige må forventes at have en større byggeaktivitet, også ville have en større interesse i at sæsonudjævne. Det er imidlertid ikke tilfældet. Resultatet af rundspørgen er, at også små kommuner sæsonudjævner og at selv store kommuner ikke nødvendigvis sæsonudjævner.
Rundspørgen viser, at en kommunens sæsonudjævning er betinget af strukturelle forhold. For det første er vinterbyggeriet- og renovering ofte begrænset af de praktiske forhold, idet en stor del af kommunernes byggeri- og renoveringsaktiviteter foregår på skoler eller i børne- og ungdomsinstitutioner. I forbindelse med renoveringsopgaver og tilbygninger må der tages hensyn til skoleåret og de fleste renoveringsarbejder og tilbygninger udføres derfor i skolernes sommerferie.
For det andet er budget- og bevillingscyklen (note 2) også en medvirkende årsag til, at en del kom-muner ikke sæsonudjævner. Ofte løber budgetterne kun over et år, og en langsigtet planlægning er derfor ikke mulig. Bevillinger frigives i starten af januar og derefter skal man til at planlægge, hvornår der skal bygges. Det medfører, at de fleste byggerier starter i foråret og at langt størstedelen af projekterne slutter i det sene efterår.
Den tredje faktor, er at det ofte fra politisk side bliver bestemt, hvornår der skal bygges og hvordan tidsplanen skal se ud. Det er især byggeprojekterne som bliver påbegyndt ad hoc, idet man “regner baglæns” i forhold til, hvornår byggeriet skal tages i brug og der skeles ikke til sæsonudjævning. Det betyder, at det i høj grad er tilfældigheder, der afgør om der også bygges om vinteren. Det giver sig i nogle tilfælde til udtryk ved, at man fra entreprenørernes side ikke har forberedt vinterforanstaltninger, såsom helinddækning, og derfor kun bygger, når vejret tillader det.
Overordnet set skyldes fraværet af sæsonudjævning ofte, at planlægningen af kommunale bygge- og anlægsopgaver foregår decentralt, og der ikke nogen egentlig koordination eller langsigtet planlægning af kommunernes anlægs- og byggeopgaver. Det betyder, at der ikke foretages sæsonudjævning, selv om der både er opmærksomhed om og vilje til sæsonudjæv-ning fra forvaltningens side.
Resultatet af rundspørgen er, at 20 kommuner svarende til 37,7%, arbejder bevidst med sæ-sonudjævning med henblik på at få en beskæftigelsesmæssig effekt eller at opnå økonomiske besparelser, mens 13 kommuner, svarende til 24,5%, ikke arbejder med sæsonudjævning. I to af de adspurgte kommuner, svarende til 3,8%, har man ikke hørt om sæsonudjævning. I 18 af de adspurgte kommuner, svarende til 34% er sæsonudjævning tilfældig, dvs. at eventuel sæsonudjævning enten skyldes at sæsonudjævningsinitiativerne er begrænset af bevillings- og budgetcyklen eller, at der “regnes baglæns” i fht. hvornår projektet skal stå færdigt.
Erfaringer
Generelt er erfaringerne fra de adspurgte kommuner blandede, hvilket også antydes af i hvor høj grad sæsonudjævning anvendes i kommunerne.
Hvad angår kvaliteten er erfaringen, at der ikke er nogen stor kvalitetsforskel på byggerier om sommeren og om vinteren, men det kan i rundspørgen registreres, at der i nogle få kommuner er modvilje og fordomme mod at bygge om vinteren. Vinterbyggeri opfattes i nogle kommu-ner som vanskeligere, dyrere og ringere - også selvom man i kommunen ikke har nogen erfaringer med at bygge om vinteren, idet man indstiller byggeri- og anlægsopgaver i vinterperioden.
Det opleves, at de besparelse og fordele, der måtte være i forbindelse med vinterbyggeri, fx lavere priser (note 3) og en bedre kapacitetsudnyttelse, spises op af de ekstra omkostninger, der er forbundet med vinterforanstaltning. I størstedelen af de adspurgte kommuner er der en vilje til at sæsonudjævne, men at det også økonomisk set skal give mening for den enkelte kommune - og ikke blot på et samfundsmæssigt niveau.
I en del af de kommuner der gør brug af sæsonudjævning - enten bevidst eller tilfældigt - re-gistres der også en beskæftigelsesmæssig effekt, således at udsvingene i ledigheden er blevet mindre eller næsten ikke eksisterende. I størstedelen (70%) af de kommuner, der aktivt arbej-der med sæsonudjævning er det opfattelsen, at der er en beskæftigelsesmæssig effekt forbun-det med sæsonudjævning.
Konklusion
På baggrund af rundspørgen kan der konkluderes følgende:
- Hvis sæsonudjævning skal blive mere udbredt i kommunerne, er en holdningsændring fra både kommuner og entreprenører nødvendig. Myter om vinterbyggeri, manglende hensyntagen til den beskæftigelsesmæssige effekt og fravær af langsigtet planlægning er hindringer for sæsonudjævningsinitiativer.
- Entreprenører skal give tilbud, der afspejler, at de får mulighed for at udnytte deres kapa-citet om vinteren. Priserne på vinterbyggeri skal tage hensyn til udgifterne til vinterforanstalt-ninger, således at sæsonudjævning fremstår attraktivt.
- Der skal ske en central planlægning og koordination i de enkelte kommuner med henblik på at fremme sæsonudjævning. Den decentrale struktur i de enkelte kommuner, hvor hver afdeling er bygherre hindrer koordination af sæsonudjævningsinitiativer på det kommunale niveau.
Anbefalinger
Rundspørgens resultater giver anledning til at opstille to løsningsmodeller omkring de struk-turelle forhold, som udgør en hindring i fht. sæsonudjævning.
- Der kan opereres med rammebevillinger til bygge- og anlægsprojekter. Det vil give forvaltningen større fleksibilitet i fht. planlægningen af projekterne og samtidig udnytte den eks-pertise, der findes i de kommunale forvaltninger, om, hvordan og hvornår der kan bygges.
- Der kan indgås aftaler med entreprenører om, at de selv får mulighed for at planlægge, hvornår de vil udføre en given opgave - dog inden for en aftalt tidsramme. Det vil give entreprenørerne mulighed for at udnytte deres kapacitet bedre, hvilket også bør afspejles i prisen.
note 1 - En mellemstrukturet interviewguide er en interviewramme, hvor svarmulighederne er åbne, men hvor der samtidig er en fast skabelon for, hvad der skal spørges til.
note 2 - Det forhold, at bevillingerne bliver givet på et bestemt tidspunkt af året.
note 3 - Dvs. lavere priser end i sommerperioden.
